Fiskepleje – Sundhed og trivsel i akvariet

Hvad er fiskepleje?

Fiskepleje handler om at beskytte og forbedre levevilkår for vilde fiskebestande i danske ferske og marine vandområder. Det sker gennem en kombination af habitatforbedringer, udsætninger af fiskeyngel og løbende registrering og analyse af fiskebestande.

Målet er at sikre en sund og naturlig reproduktion blandt arter som fisk som ørred, gedde og ål – og dermed bevare biodiversiteten i vandløb, søer og langs kyster. Fiskepleje er tæt koblet med miljøforvaltning og kræver indsatser baseret på biologisk forskning og datadrevne beslutninger.

Midlerne til arbejdet kommer primært fra fritids- og lystfiskeres betaling af det statslige fisketegn, som hvert år genererer omkring 35 millioner kroner til projekter i hele landet. Mange danskere er også engagerede i ferskvandsfiskeri, der har en stor rekreativ og kulturel betydning.

Vandløb – hjertet i dansk fiskepleje

Små og store vandløb er helt centrale, når man taler om fiskepleje. Ferskvandsarter som ørred og stallinger er stærkt afhængige af naturlige gydeområder, rent vand og gode strømforhold. Mange af disse forhold er desværre blevet forringet gennem årtier med regulering, udretning og indvinding.

Her spiller fiskeplejen en vigtig rolle. Der etableres gydestryg, genslyngede forløb og fjernes spærringer som gamle dambrug og broer. Resultatet er ofte en markant forbedret yngelsucces og stærkere bestande af naturlige fiskearter. Projekterne er afgørende for et bæredygtigt ferskvandsfiskeri i Danmark.

DTU Aqua overvåger disse vandløb løbende for at registrere bestandsudvikling, og de indsamlede data bruges aktivt til at justere og forbedre plejeplanerne. Mange lystfiskere understøtter projektet ved at registrere fangster og indsamle data, og derfor er godt udstyr til fisk også vigtigt for både oplevelse og dataindsamling.

Søer og fiskepleje

I søer handler fiskepleje især om at balancere artssammensætningen, sikre tilstrækkelige gydepladser og undgå forurening og opgravning af bundmateriale. Søfiskeri efter arter som gedder og aborrer er afhængig af, at søens økologi er i balance.

Udsætning af fiskeyngel som led i genetablering og støtteopdræt anvendes i de tilfælde, hvor naturlige gydeforhold ikke er nok. Det sker ofte i kombination med biologisk restaurering – f.eks. ved at plante undervandsplanter, reducere næringsstoffer og regulere invasive arter.

Lokale fiskeforeninger samarbejder med forskere og kommuner for at sikre, at de rigtige arter udsættes på de rigtige tidspunkter og steder. Det kræver både viden og koordinering mellem myndigheder og frivillige – og ofte en afvejning af hvad formålet er: hobby, fangst eller hvad et kæledyr egentlig betyder i relation til fiskeri. Mange søprojekter tager udgangspunkt i erfaringer fra både ferskvand og kyst, hvilket skaber synergier i dansk naturgenopretning.

Fiskepleje ved kyster og fjorde

Kystnære områder udgør særlige økologiske zoner, hvor både brakvandsarter og marine fisk gyder og vokser op. Her arbejder fiskeplejen med restaurering af undervandsbanker, stenrev og fjordmundinger, som er strategisk vigtige for blandt andet havørred og torsk.

Også her er udsætning en del af strategien. Eksempelvis sker der årligt udsætning af tusindvis af åleyngel, som del af et internationalt samarbejde for at redde den europæiske ål. Der gennemføres samtidig mærkningsprogrammer og fangstregistreringer for at forstå arternes vandringer og overlevelsesrate.

Brugen af fangstjournaler – hvor lystfiskere indtaster deres fangster digitalt – giver værdifuld viden om bestandsudvikling, sæsonvariation og geografiske hotspots. Disse data indgår i nationale analyser, som bruges til handlingsplaner og prioriteringer. Mange brugere af fangstjournaler har i øvrigt interesse i fiskefoder af høj kvalitet, både til hobbybrug og akvarier. Ved kysterne kombineres ofte hobbyfiskeri med fiskepleje, hvilket gør områderne attraktive for både fritidsfiskere og biologer.

Sådan fungerer den danske fiskepleje i praksis

Den danske model for fiskepleje er baseret på forskning, offentlig finansiering og lokal involvering. Alle, der køber et fisketegn, medfinansierer fiskeplejen. Dermed er systemet selvbærende og demokratisk funderet.

Bag den praktiske indsats står DTU Aqua, som analyserer data, udvikler handlingsplaner og rådgiver staten. Samtidig spiller det såkaldte §7-udvalg en rådgivende rolle, hvor NGO’er, lystfiskerforeninger og myndigheder sammen peger på vigtige indsatsområder. Mange finder information om fiskepleje og relaterede projekter i DTU Aquas publikationer og planer, som løbende opdateres online.

Via samarbejde med kommuner, naturfredningsforeninger og lokale ildsjæle skabes projekter, som dækker alt fra små bækrestaureringer til nationalt koordinerede yngelprogrammer. I forlængelse heraf oplever mange, at børn og unge får øget interesse for fisk og vandpleje, især dem der først spørger: Hvem holder fisk som kæledyr?

Eksempler på konkrete plejetiltag

Fiskepleje favner bredt og tilpasses de lokale forhold. Her er nogle typiske tiltag

• Etablering af gydestryg i vandløb med sten og grus
• Udsætning af fiskeyngel – især ørred og ål
• Rensning og genslyngning af forurenede eller udrettede vandløb
• Restaurering af søbredder og sikring mod erosion
• Mærkningsprojekter med sporingsudstyr til havørred og tun

Når plejeindsatsen lykkes, ses det både på øget fiskebestand og bedre vandkvalitet – en dobbelt gevinst for både fisk og natur. Samtidig kan man opleve større interesse for relaterede emner, f.eks. dekorationer til akvarie, særligt hos dem der dyrker vandmiljøer i mindre skala privat.

Fisketegn og finansiering

Alt fiskeplejearbejde i Danmark finansieres gennem salg af det statslige fisketegn. Pengene administreres af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og fordeles målrettet til forskning, restaurering og udsætning.

I gennemsnit genereres cirka 35 millioner kroner om året, som bruges til projekter i både ferskvand og kystområder. Statistikker viser, at midlerne har direkte effekt på kvaliteten af fiskebestandene og trivsel i vandmiljøet.

Systemet sikrer, at både fritidsfiskere og naturen får noget ud af ordningen. Mange stiller dog fortsat spørgsmålet: Hvilket kæledyr skal jeg vælge? – og for nogen kan interesser i fiskepleje bane vej for et dybt forhold til fisk og vandmiljøer. Er man fx førtidspensionist, kan man undersøge muligheden for rabatordninger i forbindelse med fisketegn, da der gælder særlige regler for nogle grupper.

Samarbejde og rådgivning i fiskeplejen

En vigtig del af fiskeplejearbejdet foregår i samarbejde med kommuner, frivillige, forskere og interesseorganisationer. §7-udvalget består af 16 organisationer – herunder Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening – og har til opgave at rådgive staten om fiskerirelaterede tiltag.

Organisationerne medvirker til at gøre fiskepleje mere lokalt forankret og skabe legitimitet bag indsatserne. Det styrker både folkelig opbakning og kvaliteten af det arbejde, der gennemføres. For nogle udspringer dette engagement af generel interesse for dyr – for eksempel kan man undre sig over hvilke dyr man må have som kæledyr i Danmark, hvilket tit sætter gang i nysgerrighed for akvatiske arter.

Der laves handlingsplaner for både ferskvand og kyst, som justeres løbende efter forskningsresultater og fangstdata. Det skaber fleksibilitet og aktualitet i fiskeplejen. DTU Aqua spiller her en helt central rolle med deres mangeårige erfaring og tilgang baseret på videnskabelig evidens.

Kort overblik: Hvor fiskepleje typisk anvendes

Område	Typiske arter	Fiskeplejeindsats
Vandløb	Ørred, stalling	Gydestryg, spærringsfjernelse
Søer	Gedde, aborre	Artstilpasning, udsætning
Kyster/Fjorde	Havørred, ål	Mærkning, revrestaurering

Fremtidens fiskepleje: Data og videndeling

Brugen af digitale værktøjer som fangstjournaler, GPS-mærkning og DNA-studier gør det lettere at måle effekten af fiskepleje. Det åbner for mere præcise og målrettede indsatser i fremtiden, hvor både klima og arealanvendelse stiller nye krav til naturforvaltning.

Information deles løbende mellem DTU Aqua og brugere via apps, film og websites som Fiskepleje.dk. Transparens og åbenhed gør, at flere får indsigt, ejerskab og lyst til at deltage i bevarelsen af de danske fiskebestande. Det gælder også for dem, der starter med at spørge: Hvad er det mest populære kæledyr i Danmark?.

Fiskeplejen har bevæget sig fra at være et specialområde til at være en fælles opgave – hvor miljø, rekreation og forskning går hånd i hånd for at sikre et rigt og sundt vandmiljø i Danmark. Ikke mindst spiller ferskvandsfiskeri en større rolle i den offentlige debat om natur og bæredygtighed og bliver et centralt emne i fremtidens forvaltning.