Fuglepleje – Sundhed og trivsel for fugle

Fuglepleje i Danmark: Hvordan du sikrer sundhed og trivsel for vilde fugle

Når man opdager en fugl i nød, rejser der sig straks spørgsmål om, hvad man må, kan og bør gøre. Fuglepleje handler om meget mere end blot at samle en fugleunge op fra jorden. Det kræver forståelse for fuglenes naturlige adfærd, stressreaktioner og behov. I Danmark er fuglepleje i stigende grad en koordineret indsats, båret af frivillige og specialiserede stationer. Denne indsats falder i kategorien vildtpleje, hvor man hjælper dyr såsom både fugle og andre vilde arter, herunder eksempelvis pindsvin, som også ofte ses på plejestationerne.

Der er både praktiske, etiske og lovgivningsmæssige aspekter involveret. Mange fugle, navnlig fugleunger, har ikke brug for menneskelig hjælp – og hjælp kan hurtigt gøre mere skade end gavn. Derfor spiller information og korrekt håndtering en central rolle i fugleplejen.

Hvornår skal man hjælpe en fugl?

Det er ikke sjældent, at man opdager en tilsyneladende hjælpeløs fugleunge. I de fleste tilfælde er forældrene dog i nærheden og fortsætter fodringen. Mange unger forlader reden før de kan flyve, og dette er helt naturligt. Et godt eksempel er musvit unger og blåmejse unger, som begge har den vane at forlade reden tidligt. Når man for eksempel finder gråspurve unger eller solsorteunger på jorden, er det i reglen ikke nødvendigt at gribe ind – medmindre de er i fare.

Menneskelig indgriben kan i nogle tilfælde skade ungen mere, fordi den fjernes fra sine naturlige forhold. Det er helt normalt at undre sig: Hvornår flyver fugleunger fra reden? Svaret afhænger af arten, men for mange småfugle sker det i løbet af få uger efter klækning.

Hvis du er i tvivl om dyrets status eller om det overhovedet må håndteres, kan det være nyttigt at have kendskab til Hvilke dyr må man have som kæledyr i Danmark.

Derimod bør man gribe ind, hvis fuglen:

• Er tydeligt tilskadekommet (f.eks. blødning, synlig skade på vinger eller ben)
• Ligger stille og reagerer ikke på nærhed
• Er fanget et usikkert sted (f.eks. midt på vej eller i kattefare)

Ved fund af en skadet fugl, særligt hvis det drejer sig om arter som skade unger eller allike unger, er det vigtigt hurtigt at vurdere situationen. Mange søger efter råd online med søgninger som ”skadet fugl hvad gør man”, netop fordi det kan være svært selv at vurdere dyrets tilstand.

Førstehjælp til fugle: Sådan hjælper du ansvarligt

Hvis du vurderer, at fuglen er i reel nød, skal du håndtere den så skånsomt som muligt. Brug handsker eller et klæde, og læg fuglen i en lille papkasse med luft og en blød underlag (f.eks. et viskestykke). Hold fuglen i ro og varmt. Afstå fra at give mad eller vand – større skade kan opstå, hvis man kommer til at give forkert næring eller drukner fuglen.

Kontakt en godkendt vildtplejestation eller dyrehospital. De har den rette faglige viden og kan vurdere, om fuglen kan genoptrænes og sættes ud igen, eller om den skal aflives på stedet. Vildtplejestationer arbejder ikke kun med fugle, men også med andre trængende dyr – eksempelvis pindsvin og harer – og kan derfor yde bred dyrepleje og rådgivning.

De danske vildtplejestationer – hvor og hvordan?

Vildtplejestationer er centrale i den danske fuglepleje. De bliver drevet af frivillige med stor erfaring, og arbejdet indebærer ofte døgnberedskab, fysisk krævende opgaver og samarbejde med dyrlæger og zoologer. Der findes stationer rundt i landet, bl.a. i Bølling, Esbjerg og Frederikssund, hvor man både kan indlevere skadede fugle og få rådgivning. De fleste vildtplejestationer modtager foruden fugle også små pattedyr som pindsvin og egern og er derfor kendt for deres brede vildtpleje-ekspertise.

Hvis du selv overvejer at udvide din viden om pasning og artsforståelse, kan det også være nyttigt at sætte sig ind i, hvad er et kæledyr?, især hvis man har egne fugle derhjemme.

By	Station	Kontakt
Bølling	Bølling Vildtpleje	98 12 45 22
Esbjerg	Esbjerg Dyreplejecenter	75 13 36 00
Frederikssund	Fuglelivs Plejestation	47 31 05 09

Fugleadfærd, stress og plejefilosofi

Fugle er ekstremt følsomme over for stress. Dette gælder både vilde fugle og fugle i fangenskab. Håndteres de for meget eller placeres i ukendte omgivelser med lys og lyd, kan det føre til chok eller i værste fald død. Plejere lærer derfor at håndtere fugle med så lidt menneskelig kontakt som muligt.

Overvejer man at holde egne fugle hjemme, er det vigtigt at sørge for passende udstyr til fugl så de trives i deres miljø, uden unødig stress. Arten og dens adfærd spiller en stor rolle for plejestrategien – for eksempel kræver blåmejse og gråspurv unger diskret håndtering og korrekt foder, da deres fordøjelsessystem er skrøbeligt.

Plejefilosofien hos eksperter i fuglepleje lægger vægt på, at fugle forbliver vilde og ikke vænner sig til mennesker. Målet er altid, at fuglen skal kunne sættes ud i naturen igen og genoptage sit liv i sit rette habitat.

Genudsætning: Hvornår og hvordan?

En vigtig del af fugleplejen er genudsætning. Det kræver en omhyggelig vurdering af fuglenes helbred, adfærd og evne til at klare sig selv. For tidlig udsættelse kan være dødelig. Der findes klare kriterier for, hvornår en fugl er klar:

• Den kan flyve og navigere selvstændigt
• Den reagerer naturligt på fare og opsøger føde
• Ingen tydelige fysiske eller neurologiske skader

En lille fugl i haven, som ser ud til at være sund og reagerer hurtigt på omgivelserne, er ofte allerede klar til at klare sig selv. Det gælder især blandt arter som musvitter og blåmejser.

Ofte sete fuglearter i dansk fuglepleje

Forskellige arter havner hyppigt i pleje, især musvåger, gråænder, tårnfalke og småfugle som mejser og spurve. De havner ofte i problemer pga. kolliderende med vinduer, katteangreb eller forladte reder. Derudover ses dueæg, gråspurv æg og fasan unge jævnligt i naturhaver og parker – ofte ved et tilfælde under havearbejde, og her er det vigtigt ikke at forstyrre deres naturlige proces.

En klassisk udfordring opstår, når man fx finder en unge af musvit eller rødhals på jorden i haven. Her er det som regel bedst blot at observere på afstand, medmindre dyret er i direkte fare. I sådanne situationer kan fuglefoder være med til at tiltrække forældrefuglene og støtte det naturlige plejeforløb. Har du lagt mærke til, at en lille fugl falder død om, skyldes det ofte et sammenstød eller et chok – observation er derfor central i vurdering af situationen.

Forebyggelse: Sikkerhed for fugle i haven

Truslerne mod havens fugle spænder fra rovdyr som katte og ræve til menneskeskabte farer som vinduer og maskiner. Heldigvis kan man med små justeringer gøre haven til et mere sikkert sted for fuglene.

Gode forebyggende tiltag inkluderer:

• Opsætning af rovfuglesilhuetter på store vinduer for at undgå kollisionsskader
• Placer foderbrætter væk fra buske og skjul, hvor katte kan lure – mangler du inspiration, så tag et kig på kattelegetøj, som kan bruges til at aktivere havenes største fjende for fugle
• Sæt rævesikre net omkring redekasser

Frivillig fuglepleje: Bliv en del af indsatsen

Flere vælger at blive frivillige på vildtplejestationer. Det kræver ingen formel uddannelse, men man skal kunne arbejde fysisk, tåle svære beslutninger og have passion for dyrevelfærd. Nybegyndere får oplæring i praktiske opgaver og indgår i en arbejdsrutine sammen med erfarne plejere. Det er en god måde at hjælpe dyrene på – ikke kun fugle, men også andre vilde dyr, som har behov for midlertidig pleje og beskyttelse.

Har man generelt interesse for dyrs trivsel og adfærd, kan det også være lærerigt at udforske forskellene og overvejelserne omkring hvad er forskellen på kæledyr og husdyr?, når man arbejder med dyr intensivt som frivillig.

Territoriale konflikter og adfærdsproblemer hos fugle

Nogle arter, især i foråret, reagerer aggressivt over for spejlbilleder i vinduer, da de opfatter sig selv som en rival. Dette kan føre til selvsår og stress. Problemet er mest udbredt fra marts til maj.

Legetøj til fugl kan være en god måde at aflede tamfugles opmærksomhed og frustration så de ikke overspændes af territoriale instinkter.

Løsningen kan være midlertidig afdækning med gardiner, folie eller klistermærker. At forstå fuglenes adfærd er nøglen til både bedre beskyttelse og trivsel.

FAQ om fuglepleje